Friday, March 2, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Blog Archive
-
▼
2007
(258)
-
▼
March
(16)
- Fra leveren
- Moskva- Petrusjki
- Det troede man
- Rib´em
- CCCP
- There is nothing as long and painful as the birth ...
- Efter David Lynch
- Daddy
- Forget your perfect suffering
- Brandbjerg Højskole
- Pastorale i to bideforke
- Airborn
- Is this the magic age?
- Willkommen im Gerolsteiner Land
- Stadig parabolen
- Til censuren, en beretning
-
▼
March
(16)
1 comment:
Vreden, Musa! Vreden drev mig ud i nat, og jeg lærte en vigtig lektie.
Jeg gjorde min gerning åbenlyst - forbandet være den der tier! Min frelse bød mig ikke at dølge min bedrift.
Nogle sagde, fedt nok, lav en til og jeg svarede, do it yourself! Andre passede mig op og sagde, hvad fanden laver du, nasserøv?! Og her lærte jeg, hvad tyven Genet vidste: stol aldrig på de handlendes tavshed - de vil røbe dig. Farligst er ikke politiet (de er i KBH de fleste) men bedsteborgeren som er i byen med vennerne, og som har en udpræget samfundsfølelse. Ergo: en fyr med forvokset præfrontalt cortex (hvilket som bekendt er tegn på en veludviklet konsensus-reception) er med sit ufejlbarlige stikkersind en større trussel end de panserklædte lejesvende, fordi han repræsenterer det flertal af ignorante analfabeter, som finder sin lykke og fred med et hånligt smil på læben over andres lidelser.
I hans forvoksede pandeparti kender han ikke til empati, den stærkeste kraft efter kærlighed, han kender kun sin egen egoistiske ret som den steriliserede higst med skyklapper, galoperende mod midten af verden, alfarvej, identitetens brede ensrettende landevej. Han er guders fjende.
Men han er ven af Fogh.
Friend or Foe?
Post a Comment