W.B. sagde til sønnen, der var på vej ud af døren for at tilslutte sig bevægelsen:
der er to malerpositioner, søn!:
1. Der er den forankrede:
2. Der er den uforankrede:
Summa: det output maleren laver bestemmes af ovenstående, søn.
Sønnen så igen det billede, hvor ovenpå en ruinhob en cellist spillede, og i samme rum: en fane, og en tinsoldat, der skævede over mod fronten.
Dette var den totale forankring, tænkte han.
/
I små kontorer, just som folk rundt omkring i verden investerede i tunge, terrængående køretøjer, sad nu små enheder. Til dette design kunne man efterhånden få hvad som helst: brandsikre døre, cursere, der kunne alarmere, en dims med råderet over hele den teknologiske verden, bælter af revolvere. Metropolis. Vi elsker. Army of me elsker kontoret. Kontoret er faktisk den helikopter, der kredser over kontoret. Kontoret er Tirana. Science Fiktion.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment