Friday, November 30, 2007

Livsplanen ajour

Hen over himlens sang.
I den private geografi
han am boden
shitholes and lakes i Alperne.

Det nytter, det nytter
råbemor
frels mig.
Det nytter ikke
de mørke timer i drømmelandet
med rømninger af tidligere sjæle
i det pestland hvor vi usete bor
fiskere mod en dagsorden af smog og fnug
sammenholdets konjunktioner
fader eller falder mod spøgelset
i denne klage
kære mor
ak.
Du har fået det klart.
Det lys man nasser på i natten
her man varmes
i den geografiske afsondring
fra mænd og mus.

Nytteløshed!
Befæstninger af diverse rum
kodet ind i kampen, shitholes.

Kodet ind i kampen
kulstofstætnet selv, hvor ærgerligt.

Thursday, November 29, 2007

Satan in magnitude

For helvede!
For helvede!

Hvis indvandrerkvinder skal blive iværksættere
skal jeg have en pingvin op i røven, lorte liv!

Hver dag hver dag
uden system
et selvtænkende fjæs.

Ude over vandet, ja.

Det fjæs ånder
fordi det cutter magnitude.
Kom, lad os tude-filosofere
Det er høstblomster
øllet fra mit kammer
blot potentielle potentialer
i sætninger af - pis og lort.

Jeg havde noget, jeg havde et bogstav
fra Champagne-sletten
klar som en forlovelsesring

Det stod, det virrede og aspirerede
mod volumen og betragtninger, pis og lort.

Jeg når ikke en skid.
Sig igen at marginalen er indbringende
lorte drabanter, lorte aviser,
lorte læsere.

Har mit fjæs omsider sat et punktum?
Har det sagt noget klart nu?
Jeg følger med, jeg følger med
jeg er aldrig blevet spurgt.

Da jeg lorte-spekulerede over: klaviaturer
total kontrol

at tænke står som skyklapper, ikke?

Tuesday, November 27, 2007

Det som spredes

Jeg kendte engang en fyr
som ikke var fyr og flamme
når han kom på morgnen
fortalte han om al den rengøring
han måtte udføre

Den dag så vi filmen Takeshis'
Der var klovne i filmen og en skuespiller
som gik til auditions
Jeg kiggede på fyren med svaberen
men jeg var omtumlet pink.
Hvor er den radikale stil henne
som vi kan holde uanfægtet
af klapperhjørnet der har taget giganten
ved?

Han kunne ikke holde en gaffel til frokost
og Line kiggede på sit nyeste maleri
og jeg skal rydde efter
og så i konsultation
for iværksætterlyst?

Andre mennesker er taget til Haiti for at danse.
Støvfnug kalder på en gåde stor som kul.
Chandra, Chandra - hvorfor er det hele krig?
Det er poetisk retfærdighed.
Men er det at spise lørdagskylling så?

Jeg prikkede svaberen med drøblen
for en gangs skyld empati du
hen i korridoren hvor karavanen løber i karry
mod det nærmeste mål
efter vi opruster overalt.

Han missede med øjet
angiveligt var en støvmide overprioriteret
som anschau.
Han så på Aden ufortroligt
endskønt jeg havde varslet
eventyrets hovedstol.
Jeg tror ikke han fattede
men han ville bytte
tjansen
Det gav mig tid til min kontaktperson.

Saturday, November 24, 2007

Chamber of the outmost

Vi forlod udsendelsen nogenlunde intakte, fik lidt
vand og en spids.
Ingen synderlig ravage, fint nok.
Det der blev sagt blev sagt.
Så var det som om motoren i vognen ebbede ud,
og jeg så en fisk, hvis finner, nej, hvis skæl faldt som
sne på gaden.
Jeg tænkte de havde hældt noget i drinken, men jeg var skolet
til ikke at tænke
ondt om nogen. Jeg hørte en hydraulisk sugen
et sted. Ting som skodder, et maleri, samt ødelæggelsen af
regnbuen
så var vi i kammeret, hvor manden sad.
Han kiggede ikke op.
Måske synes han vi er for dumme?
Jeg kløede panden der hvor elven af blodstandsninger
frøs verden.
Jeg kunne kun fortænke min egen modsatrettethed hvad angår
sort og hvid
og jeg spurgte manden i kammeret om han kendte hemmeligheden?
Han svarede mig
klogeligt ikke, og tiden gik.

Friday, November 23, 2007

Ikke godkendt

Det går ikke an!
Vi mistede vores ledsagersker
da vi sad i natten efter nat
forgrublede af sfinksen i kunsten
vi troede vi så

ledninger og formaninger
an orbit delt ud over skanserne
som en opfordring
- til hvad
til det umulige, mor.

En plus to plus en er kodeordet.
Magiske sager.

Så kom en blindhed ned
som en manglende stråle af blod
i pandelapperne
en regning på husleje stor som et hus
kom flyvende adstadigt -
- hvad har vi mistet nu?
En privat jet?
Og: åh: det er juleaften
vi har været i transit i Dogville
Det! - det har hobet sig op, måske det var en illusion?
Måske er det mulige alt for forfærdeligt?

Kom, orbit: det er jul.
Spis din and.

Thursday, November 22, 2007

Iron Maiden

Jeg er ikke den eneste, der er chokeret. Jeg gik rundt til alle rækker og åd min cookie, med maske, som om jeg ikke var fortvivlet. Den, min fortvivelse, var det vigtigt at skjule. Jeg havde fået opsnappet at de benyttede sig af de nyeste teorier, de seneste indsigter i digipodninger, forholdssituationer og hvor det æstetiske subjekt bør opholde sig. Om denne fauna af alt for kloge mennesker lå der retteligvis en seriøs aura. Jeg satte taket på holdt, om den kraftslambert skulle have resten af natten, bøffet en anelse i min egen siddestilling. Da de så kom, gruppen, med noget som må være en gennemtænkt, monetær digikombination, som jeg ser det et stykke fra antikken, da de koldt miksede tre elementer til en stødende sensuel coctail, trak jeg bort i mørket. Jeg slog op på mobiltelefonen og havde behov for at tale ud - med en eller anden.

Overkill


Jugend am orbit

De så ham stå ved rampen
med fortvivlede øjne
som om han var et vinterdyr
uden hule.

Han glanede op ad raketten
Han havde deres headgear på
deres beskeder og indfølinger og påføringer
kom uvist
en danser, foreslog de, dansede
som en indfølt og smuk kommentar
i bævende i skyggen lys og med vilje tilbagetrådt
så kom et fransk ord
gennem miken
han havde igen den skarvede vang, hvor han for af sted
med kobbel på kobbel under spidsen af granen

men han vidste ikke
hvad der får børn til at søge dyr.

Pasted

"Den første er en offensiv og ekspansiv udbygning af den politisk orienterede, kosmopolitiske og globale fløj (...) hvor kandidater i stigende grad helt konkret finder ansættelse i Udenrigsministeriet, UNESCO, FN, alskens NGO'er (o.s.v.). Den anden er en gradvis nedlægning eller udfasning af studiet, der så vil diffundere helt ud i oplevelsesøkonomi, design, kultur og formidling (...). Og så er der måske en lille, tredje vej, for ikke at sige vildvej. Nemlig, at studiet degenererer til ren kuriositet à la studiet af Albansk, Finsk og Klassisk Filologi. Så overlever studiet, men på den måde, at det i realiteten har overlevet sig selv."

Citatet er lånt fra M.J. Møllers blog.

stardust

Vi er lavet af stjernestøv
og uoverskuelige eksplosioner
fra solen.
Vi lever med hastigheder vi ikke forstår.
Vi lever med erfaringer vi ikke kan overskue.
Vi lever med opfindelser vi ikke fatter
og få ulve i skovene nær Ukraine
hvor man sætter speakere med ulvehyl op
for at holde andre ulve væk.
Vi lever med en uvirkelighed
vi hurtigt kan gøre magisk.
Inde i fotonet lever angsten
den kan nemt gøres magisk.
Vi lever med en sondering
opført som sekvenser
det lidt vi ser overskygger alt.

Dette, dette min søn
skal du ikke tage alt for alvorligt.
Din mor henter bær i skoven
og solen varer morgendagen med.
De øjne den helt har i bladet
de har opfundet noget meget stort
det kan gøre enhver særdeles skør
Søn, læg nu bladet på bordet og prøv at få lidt søvn.

Men far, men far
jeg kører i en fabelagtig gocart
fra halsen af livmoderen
til skoven med ulven.
Det bliver svært at sove.
Vi kan bruge teleskobet
som en servante.
Tante, vores åndsvage tante Gudrun
sæt hende ud i skoven, far:
Vi starter et godt eventyr.

Orbit

Fra et madrigalsk univers
hvor rytmen var fonetisk alas

støttet på
øjebliksbomber: han.

Hvad er forskellen på at skrive
orbit og sætningen?

Kulegravet et K
Puleglemt fussilage: han.

Han rejser sig
du er lagt dukkedreng ned.

Ingen vil have rum.
Inger er dum.

Men ham i tårnet filmer det hele.
Han har ikke nogen mening.
Sminken sidder så fast
i dette efterår

Vi, de krøllede, slider
Den danske bank uddeler priser: han

hænger sammen som ærtehalm. Orbit.

Wednesday, November 21, 2007

Headhunted

Your blog Krankenheimer caught our attention. I'm the CEO of a recently launched startup for bloggers. We are searching the internet for the world's best blogs by geography, and we found yours for Afghanistan. I would like to invite you to our site which plots the content of the internet on an interactive map of the world. This is a new way to surf the net.The site is http://www.verveearth.com/. Once on board, you can easily link your blog and traffic will begin to flow to your blog. You can update your location, post a picture, and build a personalized internet world of content. If our vision resonates with you, please give us a mention or add our widget to your blog. I welcome any feedback or questions. http://www.verveearth.com/

Kind Regards,

Clayton CEO VerveEarth.comEmail mailto:clayton@verveearth.com

Wednesday, November 14, 2007

The longing of a sword

Først var jeg blu og nedkæmpet
af stolte forældre.
Så fik jeg den indsigt som forandrede
mit liv: hvis jeg spytter med lydene
og på livet
som man ville spytte på en æreskrænket
køter-væsen

får man en enkelt
helt væk.

Nu har jeg dug og kruseduller
og helte på andre kontinenter
og
en før-seklisk
fornemmelse for opstand.

Mine brødre de maler
på karton
solen forlader os ikke

klip dem over, knep dem, knebl dem
det er tiden
det er tiden
gentaget.
og mit sværd er nyt.

An unbeknown

Midnight EstateMidnight estate, Genghis Khanerate!Rustle, blue birches.Bright sunset, Zarathustrate!And you, blue sky, Mozartate!You twilight-cloud, be Goya!And you at night, cloud, rainate!A whirlwind of smiles just flew by,Laughing with claws of shrieking,Then I saw the hangmanAnd surveyed boldly the midnight hush.And I called you, bold-featured,And he brought the drowned back from the river."Their forget-me-not is louder than a scream," -I told the sail of night.The earth's axis splashed out another day,Night's bulk is closing in.I dreamed I saw a salmon-girlIn the waves of a midnight waterfall.The pines are Tatared by the tempestAnd the Mongol rainclouds move,Yet words close in, Cains of silence, -And these saints are fallen.And with his guard blue HasdrubalWalked heavily to the stone ball.
Khlebnikov

Fæces

Her står ismanden og klovnen
her står den mand
der skvattede i en bananskræl
her bor en formel
her bor en skalpel
her står en jøde
med store smukke øjne
her bor en lille skakspiller
her bor et geni
som ikke kunne andet and vrøvlesladre
henover mørkets modernistiske slagter
her bor spasmagere
her bor klovnen
det har jeg sagt
her bor Tommy
som leger med pigerne
her bor autisten med de hvide mareridt
her bor slangetæmmeren
efter han mistede jobbet som slangetæmmer
her bor skoen og Nobi
her bor danserinden på ni år
med de brutale læber.
De bor i lysthuset.
Skal du med?

Åh: det er spisetid.

Til

Fra hård jord
misvisende, blind
kom mit hjerte til syne
en nat.

Var det chaosmos
var det umodenhed
min vendte måneskikkelse bort
fra dig?

Nu har jeg sået
en bibelsk permanent
tro.

Du står som en blomst
sødere end alle andre
og jeg tænker
i og for dit væsen ak.

Det her
det her
er det sted hvor falanksen
brister og er umælende

Det her, skat
er det sværeste
jeg ved.

Det her slår alle kompetencer.
Her kommer min hortikultur
til kors.

Her dør mine sværmerier
her dør den fjollede skjald af barnehinauf
her står min roes skæbne
fast som en
urdør.

The absence of sex in literature and cosmic eroticism


Tuesday, November 13, 2007

Umagepapirer (abstinations)

Inland Empire. Et rødt parti.
Blodstenen og lægen.
Cioran og Nabokov og Flip.
Hjemmehygge og rengøringsvanvid.
Nobi forsat (pantomime).
Musikmand ligger med joystick på sofa. Meget nonchalant.
Den grinende gnom.
Middag med mor og halsbåndparret.
Ikke mere?
Herligt.
En opfinder-børnehave med lysthuse og undersejlinger.
Mærket af filmlivet.
Det billede hvor hans hånd danser.
Prins Aage har sat sig på en streg: når han krydser den
krydser han automatisk en nedfældet grænse mellem alvor og afstand
pjat. Forordet! Forordet. Og smeden må have lukket vandet nu.
Jeg har glemt forsikringen og bøden.
Dette er nu.
Vi har meget at tænke på.
Xavier. Lucia. Det er som om alle ord
tilbyder sig fra mørket
om tillivekommelse som en bøn.
Og han står med keglen af lys
hvor er de henne?
mens han samler ind - rengøringsvanvid.
Jeg har skrevet disse lister hele mit liv
til egern!

Monday, November 12, 2007

Vov intet intet vinder


Iceland empire

Bufferman took all metaphors.
Sun is ice is away.
For fictionman now
desert is icecream, foul.

What we have let
is thinking and error
all along ice and sun and storm.

Ice Ice God
trapped.

Hi hi

Jeg lå i den gængse skrædderstilling
oprørt!

Hvad der kræves af vinterdyret er jo søvnen
men jeg var stadig rystet
næsten sanktioneret, men det kommer ud på et.

Udenfor hulen ligger mor død i kulden.
Vi har telegraferet myndighederne forgæves.
Vi mistede sammenhængskraften i naturen
Mor, hun åd bly ved et mellemværende

stresset af jægeren, og af sin egen bevidsthed.
Mine brødre ønsker at spise mor
ingen andre chancer.
Jeg prøver at holde dem væk fra kødet.

Det er den forbudte zone
akkurat som koncertpianisten
der har fået røde fingre og tilhold.

Den hyperdermiske effekt indtræder.
Mor er rød som håbet.
Jeg slår bror ned
vi er glemt for omverdnen.

Da opgiver jeg min indre cowboy.
Hunk løber ud og får fat i mor.

Det er ikke slut endnu.
Is this is this an airplane that I have before me?

Saturday, November 10, 2007

Heartland

Musen gjorde hvad den gjorde
ved efteråret og forsyninger

og jeg havde tabt.
Det er sådan noget min mor lægger ører til
den euklidiske fejlberegning

mellem hjemstavn og folly.

Jeg stod med min passe
rystende og kuldslået
overrasket over das harsh årstiden
overbedækkede det lille dyr
med overføringer og sorg.
Folly!
Se lille mus
den går ikke længere
her er en svanger uopløselig blindgyde
cement og stål
en sejlivet lagune mellem os
og afkommet folly!

Jeg ville vende dyret
som en radiobil
bort fra sorg og stål

en vinkel af død og kortslutninger
så jeg skært
vend om vend om
kære mus
denne spids kan ikke genfortrylles.

Da talte musen:
Se min snude vimsede den
in armor and pride

Jeg skærer gennem for søren -:

De små må ikke sulte.

Friday, November 9, 2007

Grillfesten


Heartland for søren

Den vil komme
når den har spist
kraftfoder ved 5-tiden.

Den kommer ned forbi nummerstenen
den gule sirlige lampe i forhaven
rundt om huset
til vandskålen og mig.

Da vil vi gå over Gramsmosevej
og se vejen som slynger sig over ballerne
til Bangs fødehjem og pladsen
hvor jeg har tyllet og tudet.

Ved den sidste bakke
mediterer vi
vi går langsomt for turen er slut.
Nu skal vi have vand.

Thursday, November 8, 2007

Heartland

Efter den kom det til. Det var ingen
sensation
at det ramte middelboerne.
De slog på biblen for enhver emsighed blot
at pantsætningen også kom
for tiltaleformer åh.
De skodder vi ikke inhalerer
syltes til arme Firenze

åben som en spin.
Det er musen inde.
Den franske inspektør har vurderet
en rhombe og alt
partibogstaver og fortabthed.

Det som ikke er gennemløbet hvisker
barndomssteder eller latterligheder.
Den alliance som borger
for stemmemenneskets besværligheder

samler agern og tid
i en lomme udenfor byen
moderlig som en brevroman
sendt til tabte hjerter
gennemløbede af påkaldelser for enden
som en ende
man ikke slår smut med.

Heartland

Fyldt af agern tagrenden

for musen nede

skal knokle subsidiært

da fortællingen om

den fagre verden al

brækkede cysten

i stormen og mørket.

En skikkelse i den jordslåede bygning

mangler kærligheden

Hunden lyser i mørket

langs de slidte postkasser over stien

skilt fra hjerte til hjerte og fyret lyser.

Hun parkerer en unge

nusseslimede tilkommer for den mørke årstid

og mon ikke vores dyredrab

afstedkommer en pylon fra næbbet til databasen

så hun er dømt og lille.

Regnen plasker mod taget

Cityslang tabte godtfolk hørte vi oftest.

Wednesday, November 7, 2007

Tilhold

Jeg er blevet en ekspert i hjernekonjunkturer. Jeg tror jeg kender hjernen. Jeg underviser i hjernen. Og i hydrogen. Det er ikke tipspunktet nu til at fastlægge hele duren, det gælder noget andet, det gælder mit franske tilhold, som erklærer mig en kvalsalver kontinentalt. I disse networkingstider arbejder man nødvendigvis grænsefjendsk, og jeg havde primium, og min kone tålte mine absenser, da en uerfaren fransk kontorfilur nægtede mig indgang til biblioteket. Jeg tænkte på at en massiv pressedækning kunne hjælpe mig
og så midt i en solnedgang
lige på eftermiddagen
stammestuk
da jeg kom til et punkt
inspirereret af mine franske venner

ti om det du ikke ved
ti ikke om det du ved
som en løvejæger var en tidligere tanke.

Jeg så et kort øjeblik
mit reservoir ensrettet af neuroner:

så så jeg det pompøse kancelli
sat på plads af Dollerup Bakker INC

jeg tænkte på mine kære venskaber
jeg tænkte på at globalisynion er opreklameret
jeg indtog så at sige en overbæren position i forhold til paladset.

En ven

Jeg havde en ven. Han samlede på småsoldater. Han samlede på milisager. Når jeg kom så han Discovery og publicservice. Han så de døde grise, og så tudede han ligesom resten af landet. Jeg, som just havde læst hele fortællingen "Bygningen" af Kafka, fik væmmelse. Jeg havde brugt natten på at tyde mørket for dem på landet, og så tyde fortællingen, men min ven havde ingen anger. Her dør svinene mørke og rådne, mens kaffekandidaterne til valget om magten i København lyver og er nogle svin. Jeg mente beruselsen var almenfaktisk. Han åd den ikke. Han havde smukke øjne. Jeg dalrede lidt i tankerne. På trods af at væbnet konflikt er grel, sagde han, er den nødvendig som et depositum. Men i Spanien, sagde han, danser de jo nu. Da jeg ikke var på niveau med min gamle ven, dalrede jeg eugenisk mod et afsides outer, men da traileren brølede igen vendte jeg blikket mod skærmen.

Dur & mol


Bekendelser kommer & går


Friday, November 2, 2007

Heartland

Tagrenden er fyldt af agern
verfet af efteråret
skånselsløst
mod den gamle struktur.

Litteratur er at agte
alle muligheder
i lydenes orgier.

Litteratur er at vide
det man ikke ser i kæden
fordi resten er uendelighed.

Hunden ville lege.
Jeg var træt.

Det gamle hus skuttede sig.
November, ak november
her går de ned
bjørnen og manden med fipskægget

men måske kommer de frem igen?

Landevejen ekkoer døden.
Gennem landet kommer keglen af lys
fra Augustenborg

jeg tager et fast tag i hunden
den trækker
skønt den snart har trukket
for altid

vejret gennem landet her:
Als.

Her har jeg lavet
min knold af forestillinger
baseret på indvolde og instinkt.

Her er jeg et menneske.
Snart kan jeg se havet.

Thursday, November 1, 2007

Emma går til filmen

(Sisters of mercy)

Emma går til filmen
efter svigerfar har taget hendes dyd.

Hun spytter om sig
hvorfor har Gud forladt hende?

Hun kigger ned i skraldespanden -
efter Jesus -
de er svin
alle i hobe.

Da jeg kom hjem fandt jeg brevet.
Det screen af silver
som var hendes taktik
braste i foul trick.

Jeg står med hånden i lommen
valget mellem samme vej eller Gibraltar
100.000 på kontoen
hendes lig.

Jeg er en dreng
som var elskelig sagde hun
inden hun døde.
Nu hader jeg igen

de lammede linjer
nattens kors
at blive husket eller være sand.

Love


Old game


Pathfinder


Lucy