Improvements from Markarska

Jeg så tydeligt en blæksprutte komme gennem byen, ledsaget af et følge, der efter al sandsynlighed elskede blæksprutten. Jeg var næsten faldet i søvn, og mor var kysset gonat, endnu en gang bimlede jeg en enkelt stjerne frem og forsøgte at holde den. Imorgen skulle jeg med trammen et godt stykke ud af byen, via det nedbrændte område, og dæmningen og lineren til øst. Jeg holdt mindre godt på stjernen. Mit blik for ned på gaden, sølet trak henover den, udsatte gade, og spejlede den gennemgang af kærligheden jeg havde brugt aftnen til med mor, og hun var ikke skuffet. Igen ville jeg have gang i stjernen, udholde den, mine fingre det modsatte, idet de søgte ned mod kassen af nips og små sakse, den ting jeg laver, når jeg så at sige drømmer. Blot blev hånden led, og så kroppen, vitterligt angrebet af syner mod sig selv, forfærdeligt overvåget, ikke sandt, da blæksprutten kom i spasmer, hvorved ekscorten kom i affekt. Min mor kom ud med medicinen, den vej mod kompromiset, der kølner den flammende stjerne, supermarkedet kan opstå, men inden jeg fik pillen slap blæksprutten grebet om munden og stønnede at hans appendix til den samlede skizofrene lære lå nær Split, at ydersiden havde givet ham en form udenfor enhver form uopdaget, at den hykleriske mission med at synke sig selv for at skaffe pondus til lyset er anæmisk - og da jeg omsider sank pillen havde jeg opgivet en metikunøs liste over selv-forbedringer.