Et elorgel i kæften

Jeg ringede ham op flere gange. Han tog ikke telefonen, jeg blev stædig. Til sidst svarede han. Jeg sagde det var en udmærket favorabel pris, han måtte smede mens jernet er varmt. Gennem røret kunne jeg høre ham kvie. Den lille muggert.

Jeg opremsede salgsfordele. Den tekniske side af sagen.
Han rystede på hovedet. Telefonen, telefonen.
Han havde et udmærket elorgel i forvejen. Han havde hvad han havde brug for. Verden, den ... jeg afbrød ham. Procentsatser, etc.

Så muggen et menneske kan være.
Det vedkom kun ham.
Han gik over til sin mor, opvæksten. En lejebolig.
Så?
Han havde fået nok.
Sælgere, for den sags skyld sæler etc.
Han måtte komme ud af hulet.
Det virkede i forvejen. Det gamle.
Jeg kune rende ham.
Jeg så et lys: en dialekt.
Ubrugeligt, svarede han.
Han rystede af harme. Overgrebet var han.
Jeg var en i rækken.
Hvem holder med bitterheden?
Jeg tav.
Han ønskede så at sælge det til mig.
Paf.
Der ser du.
Så lagde han på.