Tese om altforslugenheden

Munden var helt stoppet af tyl
hun frøs og ømmede sig
natten i går er altid den mest voldsomme!

Hendes navn det står med prikker
det er hun nødt til at hoste op -

hen til skrinet så, sjælen skal have en på skrinet
efter at ha nærkæntret på Lillebælts søer
sikke en stævn sagde hun nærved aldrig
til nogensomhelst og hostede tyl
og så skringre balloner fare afsted over himlen, blindhedsnedkæmpet.

At dette syn ikke virker
siger hun til altforslugenheden kan kun delvist være eders error!

Hun fik kolik
farmeren tog ladegreb
i det smålige og hverdagsnære tænkte hun
er jeg angstfrom, tyst
foran skrinet, med munden overproppet
en sølle hetære fra toraens sludder!

jeg sværger til fortællingens spas
thi jeg er en sådan discipel, altid på farten i indvendighedens

hun havde nær sagt borgerkrig, en aktion dirigeret mod friheden
men det var dumheden det vidste hun
en del af hendes epoke i det indre land.

Jeg må snyde hvemsomhelst
vennekåber
for en lampe drattede mod lejlighedsgulvet
for hun holdt ferie
uden våben
nær altforslugenheden, der ligesom vinkede hende ind i en mørk skov, hvor

hun ikke længere kunne præsentere den samme dejlighed.
Hvad er der blevet af kærligheden til mor og Gud og alle?

Hun tegnede en sjov figur i åsynet
hun skrev et brev til Master Fatmand.