Zaragoza Blues

Det er efter firmafesten -
på Haderslev coleshaw inn
at jeg slår hende ihjel med et koben!

Jeg har elsket den dulle, så sandt jeg kan -
mor sagde altid: John, du kan ikke elske
og bag min tirrede ørering bor terrieren - min mors skørter
brænder -
drikker dus og mindreværd, men ryger udenfor -
månen, John - she-wolf - fjorden ryster på hovedet -
en jolle på Haderslev Fjord - og min tomhed - lille.

Ham - Mogensen - uddeler røv - vi slikker ham - døden.
Men før døden - kravler vi op ad - karrierestigen -

Stien holder på noget for mig - det er som virkeligheden
er pigtråd af mine intensiteter - en spole film over hele fløjen
af brysende tyrenæsebor salvende min usikkerhed, så -

jeg tager hende i kraven, Medea, dette hun-væsen
fra lejligheden - fra hverdagen
hendes fjeldbor - gennem min Arkilles' skov - eller hvad hedder det -
Hr. Formand? -

Nikita Bay Olsen - eller Hunter S. Plummer? -
Fjorden et spejl af månedrømme omsider hentet fra overenskomsten,
Euripedes i mine pilsner-promiller! - ned på bunden, søster-fjende

om en betonklods
til Charons lirekasse.

Jeg går væk i mørket. Nu tager jeg nok - flygter! - til Spanien
som en kry pusher. Jeg ser på den uvirkelige katedral, min mor

peger på bønnen, som ledsager den nødvendige rutine
at have forbrudt - en eller anden -

Jeg ser hende sidde som en turkis fisk i det kolde vand. Hun bælger
frem og nedefter - inden de finder hende -

Og firmaets sorte fest - i dette - lukkede land -
fordrageligheds-kværnen tilbyder en klokkestang

gemt dybt nede i afmagten - jeg tager en pilsner
solen skinner så stærkt hernede, og de finder mig -
på gaden, idet jeg spørger fremmede om centimer -