Mareridt angående Holsterbro

Toget kørte ind på perronen
en kvinde kom ind i kabinen
jeg skreg
hun overhørte det af intime grunde
min hæshed siger hun er anstødelig
manden flagrer rundt om skyen
ånd han finder som et øl
hun ønsker rammen og ingen fare
det intime koncentrat, som man kalder kærlighed
så blev jeg slået
min egoisme angående ekstra-folden var anstødelig
om jeg ikke så hvad jeg gjorde?
Det hedder sig, i den finere filosofi, at
intet kan samles under et, heller ikke pikken og kussen
det er blot når det gælder døden, dressur, angst
at koncentrationen skal virke.
Den lille purk med de små vinger flakser
industristaten grundet af øjenkontakt, af mindre strata
pusler gennem alle øjenknapper som en indsigt
modenheden står henne i skolen
avleren er kommet på pension
mimrekortet lader ham rejse fra forstad til stad, men han er så led
at ingen står på længere på Holsterbro Station.