I har levet så længe
I har set åsen og tåsen
I har smilet til solen og til månen
Kunsten ligger som et skødfødt kontinent
ikke pædagogisk vidde.
Hjorten græsser.
De går fra kønnet til skilsmisse.
Almisse-skat.
Næste-fuck.
Så kommer geden
af tåge fremønsket, vakkert.
Den ser udbredelse - af alt.
Så bukker vi for Tågemesteren. Det mindste kan føle.
Det rådne overalt læber, hvad vi gør
genre: opråb!
Vi har så ondt i galdestenen
at ulykken som Hr. æselboomer siger
under Gaois - død, tåge!
Kommer imorgen, mor.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment